Når du har været igennem en litteratursøgningsproces, anbefaler vi at du reflekterer over den søgestrategi, du har anvendt og overvejer om noget skal rettes til. Det kan være at du skal tilføje eller fjerne søgeord i trin 1, arbejde med flere eksklusionskriterier i trin 2, eller søge i mere fagspecifikke databaser i trin 3. Når du er nået frem til din endelige søgestrategi, enten fordi du er godt tilfreds, eller fordi du løber tør for tid, er det vigtigt skriftligt i et metodeafsnit at reflektere over hvordan valg og fravalg har påvirket det vidensfundament, som du bygger dit arbejde på. Det kan f.eks. være at overveje hvilke bias der kan være opstået og generelt hvilke styrker og svagheder din søgning har.
Overvej disse punkter:
6.1.Gennemgå din søgestrategi.
Gennemgå selv din søgestrategi ved at stille nedenstående spørgsmål. Få evt. andre studerende eller en vejleder til at kommentere på din søgestrategi.
Matcher søgestrategien problemformuleringen?
Er for få eller for mange emner fra problemformulering inkluderet I søgestrategien?
Bliver søgeteknikker brugt korrekt?
Er databasevalget hensigtsmæssigt?
Er alle relevante søgetermer inkluderet?
Tager søgningen I tilstrækkelig grad højde for stavevariationer, synonymer etc?
Ovenstående spørgsmål bygger på PRESS Guidelines til at reviewe en søgestrategi: McGowan, J., Sampson, M., Salzwedel, D. M., Cogo, E., Foerster, V., & Lefebvre, C. (2016). PRESS Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 Guideline Statement. Journal of Clinical Epidemiology, 75, 40–46. https://doi.org/10.1016/j.jclinepi.2016.01.021
Det er vigtigt, at du er opmærksom på bias i din litteratursøgning og at du aktivt søger efter mangfoldighed og modstridende perspektiver i litteraturen.
Det kunne f.eks. være, at du, hvis ikke du er opmærksom på det, kommer til at overse forfattere af et bestemt køn eller bestemt etnicitet, eller som ikke er fra det globale Nord/Vesten. Men det kan også omhandle vigtige studier, perspektiver, ideer eller teorier. Dette sker ofte hvis du laver hurtige søgninger i f.eks. Google, men du skal stadig være opmærksom på det, selvom du udelukkende bruger bibliotekets katalog eller databaser.
For at undgå bias i din litteratursøgning kan du gøre følgende:
Brug flere kilder og databaser: Søg i forskellige databaser og informationskilder for at få en bredere vifte af perspektiver. Søg bevidst efter kilder, der repræsenterer forskellige synspunkter for at undgå confirmation bias.
Anvend forskellige søgestrategier: Kombiner emnesøgning, kædesøgning og citationssøgning for at dække emnet fra flere vinkler.
Brug synonymer og varierende søgetermer: Anvend forskellige søgetermer og synonymer for at fange alle relevante studier.
Inkludér både publicerede og upublicerede studier: Undgå publikationsbias ved at medtage rapporter, konferencematerialer osv (Grå litteratur).
Konsulter en faglig ekspert: Få anbefalinger om vigtige kilder fra fagpersoner inden for feltet. Det kan f.eks. være din vejleder eller underviser. Du kan også få feedback på de anvendte søgeord og udvalgte litteratur fra din vejleder eller underviser.
Dokumentér din søgeproces: Vær grundig med at dokumentere din søgeproces, så den er nem at genskabe og vurdere. Brug f.eks. en søgelog.
Din tilgang til litteratur- og informationssøgningsstrategi bør indgå som et mindre afsnit i din metode, der besvarer hvordan du har opbygget dit vidensfundament – også hvis du ikke skriver et decideret literatur review. På den måde demonstrerer du, at du har reflekteret over og er transparente omkring, hvordan du har søgt og udvalgt viden, hvilke bias og huller det kan medføre etc.
Eksempel:
I vores informationssøgning benyttede vi søgestrengen Midwi* AND (stress OR burnout) og søgte i EBSCO databaserne CINAHL, Academic Search Complete og APA psychinfo. Vi afgrænsede til peerreviewede artikler skrevet mellem 2012-2022 og på engelsk og d./d. gav søgningen 913 resultater. Vi gennemgik de første 100 resultater og læste titel og abstract for at vurdere relevans. På den måde udvalgte vi 10 artikler. Vores relevans kriterier var at artiklerne fokuserede på jordmødrenes stress og omhandlede lande sammenlignelige med Danmark. Vi er klar over at der kan være huller i vores søgning da ikke al funden litteratur er gennemgået, men det var ikke vigtigt for vores projekt at lave et systematisk review.
Kildekritik handler om at opbygge en kritisk kildebevidsthed i vurderingen af informationskilders autoritet, troværdighed og anvendelighed.
En kritisk vurdering af alle kilder uanset om de bekræfter eller udfordrer dine hypoteser er også vigtig for at undgå confirmation bias.
I din kritiske refleksion over kilder kan du tage udgangspunkt i følgende refleksionspunkter:
Ophav: Hvem har skrevet teksten?
Udgiver: Hvor kommer teksten fra?
Indhold: Hvad står der i teksten?
Kontekst: Hvad skal du bruge teksten til?
Confirmation bias er en kognitiv bias, hvor man ubevidst søger, fortolker og husker information, der bekræfter ens eksisterende overbevisninger eller hypoteser, mens man ignorerer eller undervurderer information, der modsiger dem. I forbindelse med litteratursøgning kan dette føre til en skæv udvælgelse af kilder, hvor man kun inkluderer studier og artikler, der understøtter ens egen synsvinkel, og overser relevante materialer, der kunne give et mere nuanceret perspektiv.
Casad, B. (2007). Confirmation Bias. In Encyclopedia of Social Psychology (Vol. 1, pp. 162–164). Link til referenceartikel.
