Litteratursøgning: 2. Omfangsbestemmelse

2. OMFANGSBESTEMMELSE

Når du har fundet centrale søgeord og lavet nogle søgestrenge, er det vigtigt at definere kriterierne for din søgning. Dette trin indebærer at specificere, hvilken type litteratur du er interesseret i. Er du på udkig efter primære forskningsartikler, oversigtsartikler, teoretiske værker, håndbøger, eller noget andet? Det er også afgørende at overveje omfanget af din søgning. Hvor mange artikler har du kapacitet til at gennemgå og behandle grundigt i din undersøgelse? Vil du gerne læse på dansk eller engelsk? I forskningen taler man om inklusions- og eksklusionskriterier - nogle kan indarbejdes i dine søgninger, mens andre skal implementeres ved manuel selektion.

Vi anbefaler, at du overvejer følgende:

2.1. Definer inklusions- og eksklusionskriterier for din litteratursøgning. 

2.2 Tænk over hvilke litteraturtyper du skal anvende til din undersøgelse. 

For at definere omfanget af dit projekt, kan det være nødvendigt at opstille en række inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier er de egenskaber, der gør en artikel eller kilde relevant for din undersøgelse, såsom bestemte emner, tidsperioder, eller metodologiske tilgange. Eksklusionskriterier er derimod de faktorer, der gør, at en artikel eller kilde ikke bør medtages, for eksempel irrelevante emner, manglende metodologisk kvalitet, eller publikationer uden for en bestemt tidsramme.

Når du har fundet centrale søgeord og lavet nogle søgestrenge, er det vigtigt at definere kriterierne for din søgning. Dette indebærer at specificere, hvilken type litteratur du er interesseret i. Er det litteratur om et særligt geografisk område, en bestemt målgruppe, en specifik tidsperiode, eller en særlig metodisk tilgang? Du bør overveje, om kilderne skal være nyere end 10 år. Det kan være nyttigt at lave en tabel med disse spørgsmål for at træffe velovervejede beslutninger, der afspejler din problemformulering.

Eksempel på tabel med inklusion- og eksklusionskriterier

Nogle kriterier kan indarbejdes direkte i dine søgestrenge eller anvendes som filtre i databaserne. For eksempel kan du bruge søgeord som "Denmark" eller "Scandinavia" for at finde litteratur fra Danmark eller Norden, eller bruge specifikke filtre til at begrænse søgningen til artikler fra de sidste 10 år. Andre kriterier, der kræver en mere nuanceret vurdering, skal implementeres ved manuel selektion efter søgningen. Dette betyder, at du nøje gennemgår de fundne artikler for at sikre, at de opfylder dine fastsatte kriterier, før du beslutter, hvilke der skal inkluderes i din endelige litteraturliste.

Husk, at inklusions- og eksklusionskriterier ofte kan ændre sig i løbet af et projekt, også under selve søgeprocessen. Gennemgå og juster dem derfor løbende. Ved nøje at definere og anvende disse kriterier sikrer du, at din litteratursøgning bliver mere fokuseret og relevant, hvilket forbedrer kvaliteten og effektiviteten af din undersøgelse.

En vigtig del af dine overvejelser om omfangsbestemmelse går ud på at overveje, hvilken type litteratur, du ønsker at finde med din søgning. Dit valg af litteraturtype skal træffes ud fra hvilken information du har brug for og har indflydelse på hvilke databaser du skal søge i, hvilket vil blive uddybet i trin 3.
Nedenfor er en kort oversigt over nogle af de mest almindelige litteraturtyper, som du kan overveje.

BØGER giver ofte en mere dybdegående og detaljeret gennemgang af et emne. Ofte vil de også indeholde et til flere introducerende kapitler, der giver kontekst og baggrund for et givent forskningsfelt og emne. En antologi kan være mere fragtmenteret da det samler flere forfatteres perspektiver på emnet. Bøger findes nemmest i bibliotekskataloget soeg.kb.dk 

FORSKNINGSARTIKLER er forskning, der er publiceret i akademiske tidsskrifter. Artiklerne er specialiserede og behandler et smalt emne med hensigten at bidrage til ny viden på området. De er forholdsvis korte, men samtidig komplekse, og kan derfor stadig tage lang tid at læse. Det er en fordel at læse artikler, der er peer-reviewede. Artiklerne findes nemmest i bibliotekskataloget soeg.kb.dk eller via en af de mange akademiske databaser, som biblioteket har til rådighed.

REVIEW-ARTIKLER er en type forskning, der analyserer og opsummerer forskningen inden for et givent forskningsfelt eller om et specifikt emne. De er gode til at give et overblik over hvad der bliver forsket og publiceret. Review-artikler indeholder også ofte en høj mængde referencer, og egner sig godt til et udgangspunkt for kædesøgning.

REFERENCEARTIKLER er meget korte introduktioner til emner eller begreber. Dette tæller f.eks. encyklopædiartikler eller artikler i andre opslagsværker. Disse er ofte kun på få sider, men er et godt sted at starte, når man skal i gang med et nyt emne. Vi anbefaler at bruge opslagsværkerene, der kan fremsøges via bibliotekskataloget på soeg.kb.dk. Du kan også se en liste over nogle af disse opslagsværker på vores databaseliste.

METODELITTERATUR er litteratur, der beskriver metoder til at indsamle og analysere empiri. Det kunne f.eks. være hvordan man laver et interview, udformer et spørgeskema eller laver en diskursanalyse. Metodelitteratur vil du bedst kunne finde via bibliotekskataloget på soeg.kb.dk.

STUDENTERPROJEKTER dækker over afleverede semesteropgaver, specialer og bacheloropgaver, som du kan finde i bibliotekskataloget på soeg.kb.dk. Studenteropgaver er gode at bruge til inspiration i forhold til struktur, metode, og den litterature, der er brugt. Men husk at være kildekritisk og at du ikke skal henvise til andres projekter i dit eget.

AVISARTIKLER kan f.eks. give dig et indtryk af hvordan begivenheder er blevet rapporteret eller hvordan eksperter, politikere, forskere udtaler sig om emner til offentligheden. Du skal dog altid forsøge at finde forskning, der understøtter og nuancerer argumentationen, da politikeres udtalelser til medier ofte ikke er detaljerede og kan være holdningsbaserede. Avisartikler findes nemmest i Infomedia eller Mediestream.

GRÅ LITTERATUR er litteratur, som du oftest ikke kan søge frem via databaser og bibliotekskataloger. Det kan f.eks. være rapporter fra ministerier eller organisationer som du kan finde via Google. Læs mere om grå litteratur på dette link

HVAD ER PEER-REVIEW?

Når en artikel er peer-reviewet eller udgivet i et peer-reviewet tidsskrift betyder det, at den er blevet vurderet og godkendt af fagfæller inden for samme forskningsområde for at sikre kvalitet og validitet. Peer-review er en længere proces, hvor f.eks. en forskningsartikel er blevet læst igennem (ofte af flere omgange) af eksperter, der arbejder indenfor samme felt. Artiklen bliver først publiceret, når den er valideret i denne proces. Omvendt kan den blive afvist, hvis ikke den lever op til en række kriterier.

Disse kriterier kan f.eks. omhandle transparens ift. metode, at der er ordentlig argumentation, at forfatteren ikke udelader centrale områder indenfor det givne felt, at der er citeret/parafraseret rigtigt, at arbejdet er nyt og originalt osv.

For dig som læser, kan du altså betragte peer-review, som en form for kvalitetsstempel.

HVAD KAN DU NÅ?

Som studerende er det vigtigt at være realistisk omkring, hvor meget litteratur du kan nå at gennemgå og læse til dit projekt eller din opgave. Overvurdering af din kapacitet kan føre til stress og manglende overblik. Start med at vurdere, hvor meget tid du har til rådighed, og hvor lang tid det tager at læse og forstå hver artikel. Prioriter de mest relevante kilder og lav en tidsplan, der inkluderer tid til at læse, analysere og skrive. Vær realistisk, når du planlægger din tid, så du undgår at spilde tid på at læse unødvendigt meget eller irrelevante tekster. En velovervejet begyndelse på din litteratursøgning sikrer, at du fokuserer på de mest relevante kilder.