Hvis du sidder med problemer eller spørgsmål vedrørende litteratursøgning, referencer, Zotero eller noget helt andet som du tænker vi på biblioteket kan hjælpe med, så kom forbi vores åbne caféer, og så vil vi gøre vores bedste med at hjælpe.
Vi kalder det caféer, fordi vi også sidder klar med en kop kaffe eller te som du kan nyde mens du får hjælp eller sidder selv og arbejder på dit projekt. Det kræver ingen tilmeldelse, man møder bare op.
LITTERATURSØGNINGSCAFÉERNE afholdes en gang om ugen de fleste af ugerne i semestret. Som regel vil det være i ugerne 8-17 i forårssemestret og 38-46 i efterårssemestret. De bliver afholdt på skiftende ugedage og enten i tidsrummet 10-12 eller 12-14. Du kan se de præcise datoer for de kommende caféer her.
Litteratursøgningerne er især egnede til spørgsmål om søgestrategier, søgeteknik, databaser og AI til litteratursøgning, men du er velkommen til at spørge om meget andet.
REFERENCECAFÉERNE afholdes to gange i slutningen af hvert semester, hvilket vil sige i maj i forårssemestret og november/december i efterårssemestret. Du kan se de præcise datoer og tidspunkter for de kommende caféer her.
Til referencecaféerne sætter vi særligt fokus på referencehåndtering, så vi har fundet manualerne i APA, Chicago m.m. frem og kan også hjælpe med Zotero spørgsmål, men du er som altid velkommen til at stille spørgsmål om meget andet.


Vi har også guides til litteratursøgning og referencehåndtering: