Skip to Main Content

Kurser: Oversigt


Roskilde Universitetsbibliotek tilbyder gratis kurser for studerende og forskere. Nogle af vores kurser tilbydes løbende, mens andre kun oprettes efter behov. De fleste af bibliotekets kurser er værktøjskurser og nogle af dem giver ikke ECTS, men kan hjælpe dig i dine studier eller din forskning. Alle vores kurser udbydes på dansk og engelsk. Hvis I ønsker et kursus indenfor bibliotekets fagområde, der ikke er beskrevet på siden her - det kunne f.eks. være introduktion til specialsamlinger, om literature review eller bibliometri - er I meget velkomne til at kontakte vores undervisningsteam på rub@kb.dk.

Nvivo - kursus

Nvivo er et program til kvalitativ analyse af data, og kan håndtere f.eks. interviewmateriale, indscannede dokumenter eller billeder. Alle RUC studerende og forskere kan få en Nvivo licens og bruge programmet til studier eller forskning. Der udbydes kurser på to forskellige niveauer. Læs mere... 

Introduktion til R-programmering - kursus

R er et programmeringssprog specielt udviklet til statistiske analyser, rensning og visualisering af data. På kurset dækker vi de basale ting, der skal til for at komme i gang med R, fx introduktion til RStudio, import af data og summerisk statistik. Du behøver ikke at have forudgående erfaring med programmering, for at deltage i kurset.

Eksplorativ dataanalyse med R - kursus

Hvordan skaber man et overblik over data? I dette kursus undersøger vi sammen, ved brug af statistiske metoder og visualisering, et datasæt, og lader nysgerrigheden styre os. Det forudsættes, at du har lidt erfaring med R programmering og er bekendt med tidyverse., svarende til det du vil lære på vores kursus Introduktion til R programmering.

Kursus kalender


De kurser som udbydes i kalenderes herunder, kræver tilmelding. Klik på det kursus du kunne tænke dig at deltage i og følg vejledningen.
 

4 på stribe princippet

For de kurser, der ikke udbydes løbende, gælder at hvis I er mindst 4 forskere eller studerende, der ønsker et kursus, så opretter vi det til jer. Kurser for studerende holdes åbne for tilmelding af andre studerende. Kontakt os på rub@kb.dk

Zotero - kursus

Zotero er et såkaldt reference management software som kan hjælpe forskere såvel som studerende med at indsamle, organisere og citere litteratur. Læs mere...

Litteratursøgning - kursus

Biblioteket udbyder et kursus i strategisk litteratursøgning rettet mod forskere og PhD studerende. Kurser i litteratursøgning til studerende udbydes ikke løbende, men kan oprettes efter behov. Kurser kan udbydes på flere forskellige niveauer og tage højde for for faglig specialisering. Læs mere ...

Data management - kursus

Både studerende og forskere skal opbevare og håndtere data indsamlet i forbindelse med projekter på en forsvarlig måde. Kurset "Research data management and the FAIR principles in Open Science" henvender sig til forskere og udbydes løbende. Hvis I som studerende gerne vil have et kursus i data management skal I være mindst 4 og bestille det. Læs mere...