Når du skriver akademisk, er det vigtigt at henvise til de kilder og den litteratur du bruger. Med kildehenvisninger (også kaldet citationer, litteraturhenvisninger, referencer m.v.) krediterer du andre forfattere og forskeres arbejde, giver din læser mulighed for at finde og bruge dine kilder, og samtidig undgår du plagiat.
På denne side beskriver vi hvorfor, hvordan og hvornår du skal lave kildehenvisninger.
Kildehenvisninger kan se forskellige ud, alt afhængig af hvilket referencesystem, du anvender og hvilken type kilde der henvises til. Du kan læse mere om de forskellige typer referencesystemer her.
Overordnet set består kildehenvisninger af to dele:
Under din litteratursøgning er det altså vigtigt at notere information om de kilder, du skal bruge til dit projekt. Til en kildehenvisning vil du ofte bruge skulle bruge information som:
Du kan overveje at bruge et referencehåndteringsværktøj til at gøre processen nemmere. Læs vores libguide om referencehåndteringsværktøjet Zotero på dette link
Når du bruger generativ AI i dine studier, er det vigtigt for din akademiske redelighed at lave kildehenvisninger. Hvis du for eksempel bruger værktøjer som ChatGPT eller Copilot til at generere materiale, skal du tydeligt markere dette. Du kan enten bruge direkte citater med henvisning eller blot en henvisning, hvis du omskriver det genererede materiale.
Men hvordan refererer du til materiale fra generativ AI?
Først og fremmest skal du huske, at generativ AI ikke er en person og derfor ikke har ansvar for sine udtalelser. Du må aldrig liste f.eks. ChatGPT eller Copilot som medforfattere til en tekst. AI værktøjet, som du anvender, er dog en kilde, og du skal henvise til dette værktøj korrekt. Det anbefales også, at du gemmer en log over dine samtaler med AI værktøjer som f.eks. Copliot og ChatGPT.
Forskellige referencesystemer har forskellige tilgange til, hvordan du henviser til generativ AI. Se vores libguide om citation af AI for mere information.
Du skal kildehenvise når du bruger eller bygger på noget der ikke er almen viden.
Det gælder al viden, der kommer fra specifikke kilder heriblandt bøger, bogkapitler, artikler, websider, filmklip, rapporter m.m.
Det er vigtigt at reflektere over, at hvad der er almen viden kan varierer alt efter hvilket fagområde du arbejder med.
Er du i tvivl, er det altid bedre med en ekstra kildehenvisning!
En Digital Object Identifier (DOI) er en permanent identifikation der tildeles et digitalt dokument. En DOI er udformet som et link, der derved altid vil kunne føre dig frem til dokumentet. DOI tilknyttes ofte til forskningsartikler, og hvis man lægger en DOI i sin litteraturliste gør man det nemmere for sine læsere at kunne finde artiklen nu og i fremtiden. En DOI minder dermed meget om et ISBN-nummer, der er en identifikation for bøger.
Eksempel på en DOI:
https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8
