Skip to Main Content

Referencehåndtering: Kildehenvisninger

Hvorfor skal jeg kildehenvise?

KILDEHENVISNINGER, REFERENCER, CITATION

Forskning bygger på tidligere forskning, og på samme måde vil du i dine projekter altid bruge og bygge videre på eksisterende forskning, data, teorier, idéer osv. Det er i akademisk skrivning derfor centralt, at du dokumenterer hver eneste gang du benytter andre kilder, om end det er andres idéer, citater, fakta m.m.

I praksis betyder det at du skal henvise til kilden. Du er måske stødt på flere betegnelser for dette som reference, litteraturhenvisning, kildeangivelse osv. Når du henviser korrekt opnår du flere ting:

  • Du anderkender og krediterer andres arbejde
  • Du viser tranparens og grundighed
  • Du hjælper din læser finde frem til dine kilder
  • Du undgår plagiat

Inden for den akademiske verden findes der forskellige regelsæt (standarder) for korrekte referencer. Der er dog også nogle overordnede regler som går igen på tværs af standarderne. I denne guide giver vi en introduktion til disse grundlæggende regler og til de forskellige standarder så du kan komme godt i gang med at referere.

Hvordan kildehenviser jeg?

GENERELT OM KILDEHENVISNINGER

Kildehenvisninger kan se forskellige ud, alt afhængig af hvilken referencestandard, du anvender og hvilken type kilde der henvises til. Du kan læse mere om de forskellige typer referencestandarder her.

Overordnet set består kildehenvisninger af to dele:

  1. Henvisningen i teksten skrives, så det er tydeligt for læseren, præcis hvilken del af teksten, der kommer fra/bygger på en kilde. Ved nogle referencestandarder er henvisningen lavet ved at angive forfattere/ophav og publikationsdato i en parentes, mens der ved andre blot angives et tal, der henviser til en bestemt kilde på litteraturlisten eller i en fodnote. Ved begge tilfælde består henvisningen af få oplysninger, der refererer til en længere beskrivelse af kilden på litteraturlisten.
  2. Litteraturlisten er en mere detaljeret liste over de anvendte kilder, som optræder til sidst i dokumentet. Alt efter referencestandarder og type af kilde, varierer den information, der står ved hver kilde. Formålet med listen er at gøre det muligt for læseren selv at finde de kilder, du henviser til. For det meste vil litteraturlisten kun indeholde de kilder, som du har henvist til i teksten. Listen kan hedde noget forskelligt. Alt efter referencestandard, kan den f.eks. hedde "referencer", "works cited" eller ”bibliografi”. Litteraturlisten er enten sorteret alfabetisk eller efter tidspunktet i teksten, hvor kilden er nævnt. 

Under din litteratursøgning er det altså vigtigt at notere information om de kilder, du skal bruge til dit projekt. Til en kildehenvisning vil du ofte skulle bruge information som:

  • Forfatter/ophav til kilden
  • Kildens titel
  • Publikationsdato/år
  • Forlag (for bøger)
  • Sidetal
  • Tidsskrift (for forskningsartikler)
  • Årgang og nummer (for forskningsartikler)
  • DOI (Digital Object Identifier)
  • URL (hvis det er onlinekilder)
  • Dato hvor kilden er besøgt/hentet ned

Du kan overveje at bruge et referencehåndteringsværktøj til at gøre processen nemmere. Læs vores libguide om referencehåndteringsværktøjet Zotero via dette link

Hvordan citerer man en chatbot?

CITATION AF GENERATIV AI

Når du bruger generativ AI i dine studier, er det vigtigt for din akademiske redelighed at lave kildehenvisninger. Hvis du for eksempel bruger værktøjer som ChatGPT eller Copilot til at generere materiale, skal du tydeligt markere dette. Du kan enten bruge direkte citater med henvisning eller blot en henvisning, hvis du omskriver det genererede materiale.

Men hvordan refererer du til materiale fra generativ AI?

Først og fremmest skal du huske, at generativ AI ikke er en person og derfor ikke har ansvar for sine udtalelser. Du må aldrig angive f.eks. ChatGPT eller Copilot som medforfattere til en tekst. AI-værktøjet, som du anvender, er dog en kilde, og du skal henvise til dette værktøj korrekt. Det anbefales også, at du gemmer en log over dine samtaler med AI-værktøjer som f.eks. Copilot og ChatGPT. 

Forskellige referencestandarder har forskellige tilgange til, hvordan du henviser til generativ AI. Se vores libguide om citation af AI for mere information. 

Overvejelser om kildehenvisning eller ej

HVORNÅR SKAL JEG KILDEHENVISE?

Du skal kildehenvise, når du bruger eller bygger på noget, der ikke er almen viden.

Det gælder al viden, der kommer fra specifikke kilder heriblandt bøger, bogkapitler, artikler, websider, filmklip, rapporter m.m.

Det er vigtigt at reflektere over, at hvad der er almen viden, kan varierer alt efter hvilket fagområde du arbejder med.

Er du i tvivl, så lav hellere en kildehenvisning for meget end for lidt!

Digital Object Identifier (DOI)

DIGITAL OBJECT IDENTIFIER (DOI)

EDigital Object Identifier (DOI) er en permanent identifikation, der tildeles et digitalt dokument.

En DOI er udformet som et link, som derfor altid vil kunne føre dig frem til dokumentet. DOI tilknyttes ofte til forskningsartikler, og hvis man lægger en DOI i sin litteraturliste, gør man det nemmere for sine læsere at kunne finde artiklen - både nu og i fremtiden.

En DOI minder dermed meget om et ISBN-nummer, der er en identifikation for bøger.

Eksempel på en DOI: 
https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8

ANSVARET ER DIT. Denne guide er til inspiration og generel vejledning og erstatter derfor ikke personlig, juridisk eller akademisk rådgivning. Det er dit ansvar at sikre, at du overholder gældende regler.