Skip to Main Content

Referencehåndtering: Referencestandarder

Hvad er referencestandarder?

GENERELT OM REFERENCESTANDARDER

Før du begynder at lave kildehenvisninger, skal du bestemme hvilken af de forskellige referencestandarder (også kaldet citationsformater) du vil benytte. Den referencestandard, du bruger, har en indflydelse på, hvordan dine kildehenvisninger fremstår i din tekst samt hvordan din referenceliste ser ud. Nogle akademiske discipliner har tradition for at anvende specifikke referencestandarder. Spørg din vejleder om dette er tilfældet på dit studie.

Man kan groft dele referencestandarderne op efter to typer:

  • Forfatter-årstal er kendetegnet ved, at teksthenvisningen indeholder forfatter/ophav og så årstallet for kildens udgivelse.

  • Numeriske standarder er opbygget efter, at man nummererer kilderne enten så ét nummer henviser til én kilde, eller ved at man opretter et nyt nummer, hver gang man laver en ny kildehenvisning.
     

Nogle af de mest anvendte referencestandarder er APA (American Psychological Association), MLA (Modern Language Association), Chicago, IEEE (Institute for Electrical and Electronics Engineers), Harvard og Vancouver.

Nedenfor finder du en introduktion til hver af disse referencestandarder.

De forskellige referencestandarder

APA

Forfatter-årstal

APA står for American Psychological Association, som varetager og opdaterer systemet. APA bruges hovedsageligt inden for samfundsvidenskaberne og humaniora, men kan også benyttes inden for andre fagområder. Den er en af de mest benyttede referencestandarder.

Find de officielle retningslinjer for brug af APA her: Den officielle APA-style blog 

Eksempler:

Teksthenvisning:

  • “It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall, 2019, s. 10).
  • Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall, 2019).
  • Som Thelwall (2019) fremhæver…

Referencelisten (kaldes 'Referencer'): 

  • Bog: 
    Neville, C. (2010). The complete guide to referencing and avoiding plagiarism (2. udg.). Open University Press.
  • Bogkapitel: 
    Neville, C. (2010). The “what” and “when” of referencing. I The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism (2. udg., s. 14–27). Open University Press.
  • Artikel: 
    Thelwall, M. (2019). Are classic references cited first? An analysis of citation order within article sections. Scientometrics, 120(2), 723–731. https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8

MLA

Forfatter-årstal

MLA står for Modern Language Association, der varetager og opdaterer standarden. MLA bruges hovedsageligt inden for humaniora, men benyttes også inden for samfundsvidenskaberne. MLA er her kategoriseret som "forfatter-årstal" selvom "forfatter-titel" nok ville være mere præcist, da titlen på kilden sættes før årstallet i litteraturlisten og årstallet ikke nævnes i teksthenvisningerne.

Find de officielle retningslinjer for brug af MLA her: MLA Style Center

Eksempler:

Teksthenvisning:

  • “It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall 10)

  • Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall).

  • Som Thelwall fremhæver…

Referencelisten (kaldes 'Works Cited'):

  • Bog: 
    Neville, Colin. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg., Open University Press, 2010.

  • Bogkapitel: 
    Neville, Colin. “The ‘what’ and ‘when’ of Referencing”. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., Open University Press, 2010, s. 14–27.

  • Artikel: 
    Thelwall, Mike. “Are Classic References Cited First? An Analysis of Citation Order within Article Sections”. Scientometrics, bd. 120, nr. 2, august 2019, s. 723–31, https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.

CHICAGO

Numerisk

Chicago-standarden varetages af University of Chicago, og består af variationer, én, der bruger forfatter-årstal, og én, der bruger numerisk form. Forfatter-årstal benyttes oftest inden for humaniora, mens den numeriske benyttes inden for samfundsvidenskaberne. Forskellen ligger altså i teksthenvisningerne, mens referencenlisten ser ens ud, dog med den forskel, at det kaldes en "bibliografi" i den numeriske, og "referencer" i forfatter-årstal versionen.

Ved den numeriske variation oprettes en fodnote, hvor der skrives en længere reference. Første gang en kilde er nævnt på siden, er henvisningen i fodnoten den samme som den, der findes i litteraturlisten, mens den de efterfølgende gange er en forkortet-version.

Find de officielle retningslinjer for brug af Chicago her: Chicago Style Quick Guide

Eksempler:

Teksthenvisning:

  • “It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts”¹

  • Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen¹

  • Som Thelwall¹ fremhæver…

I fodnoten:

¹Mike Thelwall, “Are Classic References Cited First? An Analysis of Citation Order within Article Sections”, Scientometrics 120, nr. 2 (1. august 2019): 10, https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.

²Thelwall, “Are Classic References Cited First?”

Referencelisten (kaldes 'Bibliografi'):

  • Bog:
    Neville, Colin. 2010. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Maidenhead: Open University Press.

  • Bogkapitel: 
    Neville, Colin. 2010. “The ‘what’ and ‘when’ of Referencing”. I The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., 14–27. Maidenhead: Open University Press.

  • Artikel: 
    Thelwall, Mike. 2019. “Are Classic References Cited First? An Analysis of Citation Order within Article Sections”. Scientometrics 120, nr. 2 (1. august 2019): 723–31. https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.

CHICAGO

Forfatter-årstal

Chicago-standarden varetages af University of Chicago, og består af to variationer, én, der bruger forfatter-årstal, og én, der bruger numerisk form. Forfatter-årstal benyttes oftest inden for humaniora, mens den nummererede benyttes inden for samfundsvidenskaberne. Forskellen ligger altså i teksthenvisningerne, mens referencelisten ser ens ud, dog med den forskel, at det kaldes en "bibliografi" i den numeriske, og "referencer" i forfatter-årstal-versionen.

Find de officielle retningslinjer for brug af Chicago her: Chicago Style Quick Guide

Eksempler:

Teksthenvisning:

  • “It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall 2019, 10)

  • Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall 2019).

  • Som Thelwall (2019) fremhæver…

Referencelisten (kaldes 'Referencer'): 

  • Bog: 
    Neville, Colin. 2010. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Maidenhead: Open University Press.

  • Bogkapitel: 
    Neville, Colin. 2010. “The ‘what’ and ‘when’ of Referencing”. I The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., 14–27. Maidenhead: Open University Press.

  • Artikel: 
    Thelwall, Mike. 2019. “Are Classic References Cited First? An Analysis of Citation Order within Article Sections”. Scientometrics 120 (2): 723–31. https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.

HARVARD

Forfatter-årstal

Harvard-standarden er i modsætning til flere andre referencestandarder ikke forbundet med en specifik institution eller organisation, der sætter retningslinjer og opdaterer reglerne. I stedet er det nærmere en betegnelse for forfatter-årstal-versionen, når den benyttes inden for de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområder. 

Find en mere udførlig guide til brug af Harvard her: Mendeleys guide

Eksempler:

Teksthenvisning:

  • “It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall, 2019, s. 10).

  • Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall, 2019).

  • Som Thelwall (2019) fremhæver…

Referencelisten (kaldes 'Referencer'): 

  • Bog: 
    Neville, C. 2010. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udgave. Maidenhead: Open University Press.

  • Bogkapitel: 
    Neville, C. 2010. ‘The “what” and “when” of referencing’. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udgave. Maidenhead: Open University Press, s. 14–27.

  • Artikel: 
    Thelwall, M. 2019. ‘Are classic references cited first? An analysis of citation order within article sections’, Scientometrics, årg. 120 nr. 2, s. 723–731. https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.

IEEE

Numerisk

IEEE står for Institute for Electrical and Electronics Engineers, der varetager og opdaterer standarden. IEEE bruges hovedsageligt inden for ingeniørfagene, computer science og andre lignende fagområder. Ved teksthenvisningerne angives et nummer, der henviser til en bestemt kilde. På litteraturlisten er kilderne sorteret efter dette nummer, i stedet for forfatterens navn, hvilket er tilfældet ved forfatter-årstal-versionen.

Find de officielle retningslinjer for brug af IEEE her: IEEE Style Manual

Eksempler:

Teksthenvisning:

  • “It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” [1, s. 10]

  • Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen [1].

  • Som Thelwall [1] fremhæver…

Referencelisten (kaldes 'Referencer'): 

  • Bog: 
    [1] C. Neville, The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg. Maidenhead: Open University Press, 2010.

  • Bogkapitel: 
    [1] C. Neville, “The ‘what’ and ‘when’ of referencing”, i The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., Maidenhead: Open University Press, 2010, s. 14–27.

  • Artikel: 
    [1] M. Thelwall, “Are classic references cited first? An analysis of citation order within article sections”, Scientometrics, bd. 120, nr. 2, s. 723–731, aug. 2019, doi: 10.1007/s11192-019-03142-8.

VANCOUVER

Numerisk

Vancouver-standarden varetages og opdateres af NLM, der er United States Library of Medicine. Vancouver-standarden bruges hovedsageligt inden for de medicinske fagområder. Ved teksthenvisningerne angives et nummer, der henviser til en bestemt kilde. På litteraturlisten er kilderne sorteret efter dette nummer, i stedet for forfatterens navn, hvilket er tilfældet ved forfatter-årstal-versionerne af referencestandarderne.

Find de officielle retningslinjer for brug af Vancouver her: Citing Medicine

Eksempler:

Teksthenvisning:

  • “It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (1, s. 10)

  • Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (1).

  • Som Thelwall (1) fremhæver…

Referencelisten (kaldes 'Referencer'): 

  • Bog:
    (1) Neville C. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg. Maidenhead: Open University Press, 2010.

  • Bogkapitel:
    (1) Neville C. The “what” and “when” of referencing. I: The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Maidenhead: Open University Press; 2010. s. 14–27.

  • Artikel:
    (1) Thelwall M. Are classic references cited first? An analysis of citation order within article sections. Scientometrics. 1. august 2019;120(2):723–31.

Ibid.

MÅ JEG BRUGE IBID.?

Ibid. er en forkortelse af det latinske ord ibidem, og betyder 'samme sted'. Ibid. bruges i teksthenvisninger, når man henviser til den samme kilde flere gange i træk.

Dette kan forbedre læseoplevelsen, især inden for forfatter-årstal-standarderne, hvor teksthenvisningerne kan være lange. Du skal dog være opmærksom på, at man inden for de seneste år er gået væk fra brugen af ibid. blandt de fleste referencesstandarder.

Både APA og MLA tillader ikke brugen af ibid., mens Chicago fraråder brugen ibid. 

Mere information om referencestandarder

MERE OM REFERENCESTANDARDER

Guiden på denne side giver blot et overblik over de forskellige referencestandarder. Nedenfor finder du mere udførlige guides til hver referencestandard.

Mere information om referencestandarder

Find de officielle retningslinjer på:
Den officielle APA-style blog af American Psycholgical Association 

Find de officielle retningslinjer på:
MLA Style Center af Modern Language Association 

Find de officielle retningslinjer på:
Chicago Style Quick Guide af University of Chicago 

Harvard-systemet har ikke en officiel institution eller organisation, der definerer retningslinjerne.

For en mere generel guide til brug af Harvard benyt dette link til referencehåndteringsværktøjet Mendeley's guide til brug af Harvard

Find de officielle retningslinjer på:
IEEE Style Manual af Institute for Electrical and Electronics Engineers

Find de officielle retningslinjer for brug af Vancouver beskrevet i Citing Medicine (2. udg.) på linket nedenfor.

Citing Medicine publiceret af United States National Library of Medicine

ANSVARET ER DIT. Denne guide er til inspiration og generel vejledning og erstatter derfor ikke personlig, juridisk eller akademisk rådgivning. Det er dit ansvar at sikre, at du overholder gældende regler.