Før du begynder at lave kildehenvisninger, skal du bestemme dig for hvilken af de forskellige referencestandarder (også kaldet citationsformater) du vil benytte. Den referencestandard, du bruger, har en indflydelse på, hvordan dine kildehenvisninger fremstår i din tekst samt hvordan din litteraturliste ser ud. Nogle akademiske discipliner har tradition for at anvende specifikke referencestandarder. Spørg din vejleder om dette er tilfældet på dit studie.
Man kan groft dele referencestandarderne op efter to typer:
Forfatter-årstal er kendetegnet ved, at kildehenvisningen i teksten indeholder forfatter/ophav og derefter årstallet for kildens udgivelse, begge opført i en parentes.
Nogle af de mest anvendte referencestandarder er APA (American Psychological Association), MLA (Modern Language Association), Chicago, IEEE (Institute for Electrical and Electronics Engineers), Harvard og Vancouver.
Det vigtigste er, at du er konsekvent igennem hele din tekst, så din læser ikke er i tvivl hvornår du refererer og hvad du refererer til.
Nedenfor finder du en kort introduktion til hver af disse referencestandarder.
Forfatter-årstal
APA står for American Psychological Association, som varetager og opdaterer standarden. APA bruges hovedsageligt inden for samfundsvidenskaberne og humaniora, men kan også benyttes inden for andre fagområder. Den er en af de mest benyttede referencestandarder.
Henvisningen i teksten angives med parenteser, hvor forfatter/ophav og årstal for udgivelse altid skal angives, selvom forfatter godt kan stå uden for parentes (eks. 3). Litteraturlisten er opstillet alfabetisk efter navn på forfatter/ophav.
Find de officielle retningslinjer for brug af APA her: Den officielle APA-style blog
Eksempler:
Kildehenvisningen i teksten:
På litteraturlisten (kaldes 'Referencer'):
Forfatter-årstal
MLA står for Modern Language Association, der varetager og opdaterer standarden. MLA bruges hovedsageligt inden for humaniora, men benyttes også inden for samfundsvidenskaberne. MLA er her kategoriseret som "forfatter-årstal" selvom "forfatter-titel" nok ville være mere præcist, da titlen på kilden sættes før årstallet i litteraturlisten og årstallet ikke nævnes i teksthenvisningerne.
Henvisningen i teksten angives med parenteser, hvor forfatter/ophav altid skal angives, selvom forfatter en sjælden gang godt kan stå alene uden for parentes (eks. 3). Litteraturlisten er opstillet alfabetisk efter navn på forfatter/ophav.
Find de officielle retningslinjer for brug af MLA her: MLA Style Center
Eksempler:
Kildehenvisningen i teksten:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall 10)
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall).
På litteraturlisten (kaldes 'Works Cited'):
Bog:
Neville, Colin. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg., Open University Press, 2010.
Bogkapitel:
Neville, Colin. “The ‘what’ and ‘when’ of Referencing”. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., Open University Press, 2010, s. 14–27.
Artikel:
Thelwall, Mike. “Are Classic References Cited First? An Analysis of Citation Order within Article Sections”. Scientometrics, bd. 120, nr. 2, august 2019, s. 723–31, https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.
Numerisk (fodnoter og bibliografi)
Chicago-standarden varetages af University of Chicago, og består af variationer, én, der bruger forfatter-årstal, og én, der bruger numerisk form. Forfatter-årstal benyttes oftest inden for samfundsvidenskaberne, mens den numeriske oftere benyttes inden for humaniora. Forskellen ligger altså hovedsageligt i henvisningerne i teksten.
Ved den numeriske variation oprettes en fodnote, hvor der skrives en længere reference. Første gang en kilde er nævnt på siden, er henvisningen i fodnoten den samme som den, der findes i litteraturlisten, mens den de efterfølgende gange er en forkortet version. Litteraturlisten (kaldet bibliografien) er opstillet alfabetisk efter navn på forfatter/ophav.
Find de officielle retningslinjer for brug af Chicago her: Chicago Style Quick Guide
Eksempler:
Kildehenvisningen i teksten:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts”.¹
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen.¹
I fodnoten:
¹Mike Thelwall, “Are Classic References Cited First? An Analysis of Citation Order within Article Sections”, Scientometrics 120, nr. 2 (2019): 10, https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.
²Thelwall, “Are Classic References Cited First?”
På litteraturlisten (kaldes 'Bibliografi'):
Bog:
Neville, Colin. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Open University Press, 2010
Bogkapitel:
Neville, Colin. “The ‘what’ and ‘when’ of Referencing”. I The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg. Open University Press, 2010.
Artikel:
Thelwall, Mike. “Are Classic References Cited First? An Analysis of Citation Order within Article Sections”. Scientometrics 120, nr. 2 (2019): 723–31. https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.
Forfatter-årstal
Chicago-standarden varetages af University of Chicago, og består af to variationer, én, der bruger forfatter-årstal, og én, der bruger numerisk form. Forfatter-årstal benyttes oftest inden for samfundsvidenskaberne, mens den numeriske oftere benyttes inden for humaniora. Forskellen ligger altså hovedsageligt i henvisningerne
Ved forfatter-årstal-variationen angives henvisningen i teksten med parenteser, hvor forfatter/ophav og årstal for udgivelse altid skal angives, selvom forfatter godt kan stå uden for parentes (eks. 3). Litteraturlisten (kaldet "Referencer") er opstillet alfabetisk efter navn på forfatter/ophav.
Find de officielle retningslinjer for brug af Chicago her: Chicago Style Quick Guide
Eksempler:
Kildehenvisningen i teksten:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall 2019, 10)
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall 2019).
På litteraturlisten (kaldes 'Referencer'):
Bog:
Neville, Colin. 2010. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Open University Press.
Bogkapitel:
Neville, Colin. 2010. “The ‘what’ and ‘when’ of Referencing”. I The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg. Open University Press.
Artikel:
Thelwall, Mike. 2019. “Are Classic References Cited First? An Analysis of Citation Order within Article Sections”. Scientometrics 120 (2): 723–31. https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.
Forfatter-årstal
Harvard-standarden er i modsætning til flere andre referencestandarder ikke forbundet med en specifik institution eller organisation, der sætter retningslinjer og opdaterer reglerne. I stedet er det nærmere en betegnelse for forfatter-årstal-versionen, når den benyttes inden for de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområder.
Henvisningen i teksten angives med parenteser, hvor forfatter/ophav og årstal for udgivelse altid skal angives, selvom forfatter godt kan stå uden for parentes (eks. 3). Litteraturlisten er opstillet alfabetisk efter navn på forfatter/ophav.
Find en mere udførlig guide til brug af Harvard her: Mendeleys guide
Eksempler:
Kildehenvisningen i teksten:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall, 2019, s. 10).
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall, 2019).
Af de grunde bidrager Thelwall (2019) med evidens for, at antallet af citationer bør betragtes med en vis skepsis.
På litteraturlisten (kaldes 'Referencer'):
Bog:
Neville, C. (2010) The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Maidenhead: Open University Press.
Bogkapitel:
Neville, C. (2010) ‘The “what” and “when” of referencing’. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Maidenhead: Open University Press, s. 14–27.
Artikel:
Thelwall, M. (2019) ‘Are classic references cited first? An analysis of citation order within article sections’, Scientometrics, 120(2), s. 723–731. https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.
Numerisk
IEEE står for Institute for Electrical and Electronics Engineers, der varetager og opdaterer standarden. IEEE bruges hovedsageligt inden for ingeniørfagene, computer science og andre lignende fagområder. Ved henvisningerne i teksten angives et nummer, der henviser til en bestemt kilde. På litteraturlisten er kilderne sorteret efter dette nummer, hvilket vil sige at kilderne er sorteret efter hvornår de første gang optræder i teksten.
Find de officielle retningslinjer for brug af IEEE her: IEEE Style Manual
Eksempler:
Kildehenvisningen i teksten:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” [1, s. 10]
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen [1].
På litteraturlisten (kaldes 'Referencer'):
Bog:
[1] C. Neville, The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg. Maidenhead: Open University Press, 2010.
Bogkapitel:
[1] C. Neville, “The ‘what’ and ‘when’ of referencing”, i The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., Maidenhead: Open University Press, 2010, s. 14–27.
Artikel:
[1] M. Thelwall, “Are classic references cited first? An analysis of citation order within article sections”, Scientometrics, bd. 120, nr. 2, s. 723–731, aug. 2019, doi: 10.1007/s11192-019-03142-8.
Numerisk
Vancouver-standarden varetages og opdateres af NLM, der er United States Library of Medicine. Vancouver-standarden bruges hovedsageligt inden for de medicinske fagområder. Ved henvisningerne i teksten angives et nummer, der henviser til en bestemt kilde. På litteraturlisten er kilderne sorteret efter dette nummer, hvilket vil sige at kilderne er sorteret efter hvornår de første gang optræder i teksten.
Find de officielle retningslinjer for brug af Vancouver her: Citing Medicine
Eksempler:
Kildehenvisningen i teksten:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (1)
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (1).
På litteraturlisten (kaldes 'Referencer'):
Bog:
1. Neville C. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg. Maidenhead: Open University Press, 2010.
Bogkapitel:
1. Neville C. The “what” and “when” of referencing. I: The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Maidenhead: Open University Press; 2010. s. 14–27.
Artikel:
1. Thelwall M. Are classic references cited first? An analysis of citation order within article sections. Scientometrics. 1. august 2019;120(2):723–31.
Ibid. er en forkortelse af det latinske ord ibidem, og betyder 'samme sted'. Ibid. bruges i teksthenvisninger, når man henviser til den samme kilde flere gange i træk.
Dette kan forbedre læseoplevelsen, især inden for forfatter-årstal-standarderne, hvor teksthenvisningerne kan være lange, til gengæld er det mindre tydeligt hvad du henviser til. Du skal være opmærksom på, at man inden for de seneste år er gået væk fra brugen af ibid. blandt de fleste referencesstandarder.
Både APA og MLA tillader ikke brugen af ibid., mens Chicago fraråder brugen ibid.
Guiden på denne side giver blot et overblik over de forskellige referencestandarder. Nedenfor finder du mere udførlige guides til hver referencestandard.
Find de officielle retningslinjer på:
Den officielle APA-style blog af American Psycholgical Association
Find de officielle retningslinjer på:
MLA Style Center af Modern Language Association
Find de officielle retningslinjer på:
Chicago Style Quick Guide af University of Chicago
Harvard-systemet har ikke en officiel institution eller organisation, der definerer retningslinjerne.
For en mere generel guide til brug af Harvard benyt dette link til referencehåndteringsværktøjet Mendeley's guide til brug af Harvard.
Find de officielle retningslinjer på:
IEEE Style Manual af Institute for Electrical and Electronics Engineers
Find de officielle retningslinjer for brug af Vancouver beskrevet i Citing Medicine (2. udg.) på linket nedenfor.
Citing Medicine publiceret af United States National Library of Medicine
