Det er nemt at oprette sig som bruger både som studerende, ansat og privatbruger. I denne guide beskriver vi, hvordan du kommer i gang som bruger af universitetsbibliotekets mange ressourcer.
Som studerende eller ansat ved Roskilde Universitet skal du benytte loginmetoden WAYF. Det er vigtig, at du opretter dig på denne måde via dette link. Brug din RUC-mail. Husk at oprette dig med din RUC-mail, og bekræft din bruger ved at åbne linket i den mail, du får tilsendt efter endt oprettelse.
Vi har vedhæftet en trin for trin guide herunder til at logge ind, når du er oprettet.
Som privat bruger kan du finde oplysninger om bibliotekets materialer og bestille fysiske bøger hjemmefra via bibliotekskataloget soeg.kb.dk.
For at få adgang til bibliotekets e-ressourcer skal du benytte publikums-PC'erne i biblioteksbygningen.
Begge dele kræver, at du opretter dig som privat bruger via MitID.
Når du skifter fra et andet universitet til Roskilde Universitet, har det indflydelse på, hvilke online materialer, du har adgang til.
For at sikre denne nye adgang til Roskilde Universitetsbiblioteks ressourcer skal du oprette en ny konto på biblioteket.
Benyt WAYF > Roskilde University. Husk at registrere en anden email og lånerID end dem du allerede har benyttet hos os. Ønsker du efterfølgende at sammenflette dine to konti kan vi hjælpe med dette.
Du er velkommen til at kontakte Spørg Biblioteket, som kan hjælpe med at skifte eller sammenflette dine konti.
Har du tidligere valgt automatisk at logge på hos et andet universitet skal du slette cookies der knytter sig til dette. Se vejledning til at slette forvalg af institution på WAYF her
Når du har oprettet dig som bruger, er det muligt at finde og tilgå alle online materialer gennem bibliotekssystemet soeg.kb.dk. Du har også mulighed for at finde fysiske materialer, der enten findes på Roskilde Universitetsbibliotek eller på en af de andre af Det Kgl. Biblioteks lokationer. Læs vores libguide om bibliotekssystemet for mere information om søgning.
Hvis du skal bruge fysiske materialer, der ikke findes på Roskilde Universitetsbibliotek, er det muligt at bestille dem. Dette kan du gøre i bibliotekssystemet ved at trykker på knappen 'Bestil', hvorefter du bliver bedt om at vælge et afhentningssted.
Du modtager en mail, når det materiale du har bestilt er klar til at blive hentet. I mailen står der også beskrevet, hvor på hylden du kan finde det bestilte materiale. Husk at låne materialet i automaten, inden du tager det med dig.
Du har mulighed for at vælge et af Det Kgl. Biblioteks andre lokationer som afhentningssted. Du kan finde en liste over de forskellige lokationer via dette link. Vær dog opmærksom på, at åbningstider varierer fra sted til sted.
Aflevering
Ved aflevering af materialer kan du også vælge frit mellem, hvilke af Det Kgl. Biblioteks lokationer. Du behøver ikke aflevere dit materiale det samme sted, som du lånte det fra. Uden for bibliotekets åbningstid kan du aflevere i postkassen ved siden af bibliotekets hovedindgang. Materialet vil blive afleveret i systemet den næstkommende hverdag.
Lånetiden for trykte materialer er normalt 1 måned. Lån kan fornys, hvis materialet ikke er reserveret af en anden. Så længe det ikke er reserveret, kan materialet fornys flere gange, så man kan låne det i op til 6 måneder, før det skal afleveres.
For RUC-ansatte er den maksimale lånetid 1 år. Hvis materialet bliver reserveret af en anden, kan det ikke fornys og bliver derfor hjemkaldt.
Lånetiden for fjernlån er normalt den samme som for bibliotekets egne materialer. I nogle tilfælde kan den dog være kortere. Dette kan ses på udlånskvitteringen og/eller i din lånerstatus.
Du vil blive pålagt at betale gebyr, hvis du afleverer dine materialer for sent. Gebyrerne betales via 'Lånerstatus' på Bibliotekssystemet eller ved kontantbetaling på Den Sorte Diamant. Du kan læse mere om gebyrer på Det Kgl. Bibliotek her.
Når du har oprettet dig som bruger, kan du logge ind på din profil via soeg.kb.dk i øverste højre hjørne. Hvis du trykker på dit navn i øverste højre hjørne igen, kan du se dine kontooplysninger. Her kan du blandt andet: