Skip to Main Content

Referencehåndtering: Zotero

Generelt om referencehåndteringsværktøjer

GENERELT OM REFERENCEHÅNDTERINGSVÆRKTØJER

Referencehåndteringsværktøjer er programmer der kan hjælpe dig med at organisere og administrere de kilder du bruger i løbet af dine projekter og opgaver. Der findes flere forskellige af disse programmer. Vi anbefaler at bruge Zotero, der er både gratis og open-source. Zotero gør det bl.a. nemmere at:

  • Indhente og downloade kilder og deres metadata

  • Organisere dine kilder og tjekke, at deres metadata er korrekt

  • Lave kildehenvisninger og generere litteraturlister mens du skriver dine opgaver

  • Læse pdf'er, annotere og overstrege sammen eller i grupper.

I boksen nedenunder kan du finde en kort guide til at downloade og bruge nogle af Zoteros funktioner

Sådan installerer og bruger du Zotero

Zotero's forskellige dele

FORSTÅ ZOTERO'S FORSKELLIGE DELE

Zotero består af fire integrerede dele, der til sammen får det til at fungere godt.

  • Desktop-biblioteket, der indeholder de filer du har lokal på computeren

  • Online-biblioteket, der muliggør lagring i skyen og synkronisering mellem profiler og computere.

  • Et browser-plugin, der gør det hurtigt at tilføje og downloade kilder, du finder på nettet, direkte ned i Zotero

  • Et Word-plugin, der gør det nemmere at lave henvise til kilder fra Zotero og generere litteraturlister 

Mit Bibliotek og Gruppebiblioteker

MIT BIBLIOTEK OG GRUPPEBIBLIOTEKER

I Zotero kan du organisere dine kilder på flere måder.

"Mit bibliotek" er hvor dine filer som udgangspunkt bliver opbevaret. Det er muligt at oprette mapper, så man kan organisere kilderne efter behov. Det er da vigtigt at filerne altid vil ligge i "Mit Bibliotek" og altså ikke bliver flyttet til en ny mappe.

Med gruppebiblioteker, kan du oprette et nyt bibliotek, hvor filerne kilderne ligger separat fra "Mit Bibliotek". Desuden kan gruppebiblioteker deles med andre, f.eks. ens projektgruppe. Så man nemmere kan samarbejde i Zotero.

Kurser i Zotero

VI AFHOLDER KURSER I ZOTERO

Se efter i kalenderen nedenfor eller via dette link, for at se hvornår vi næste gang holder Zotero-workshop