Før du begynder at lave kildehenvisninger skal du bestemme hvilket af de forskellige referencesystemer (også kaldet citationsformater) du vil benytte. Det referencesystem du bruger, har en indflydelse på, hvordan dine kildehenvisninger fremstår i din tekst samt hvordan din referenceliste ser ud. Nogle akademiske discipliner har tradition for at anvende specifikke referencesystemer. Spørg din vejleder om dette er tilfældet på dit studie.
Man kan groft dele referencesystemerne op efter to typer:
Forfatter-årstal er kendetegnet ved, at teksthenvisningen indeholder forfatter/ophav og så årstallet for kildens udgivelse.
Nogle af de mest anvendte referenceystemer er APA (American Psychological Association), MLA (Modern Language Association), Chicago, IEEE (Institute for Electrical and Electronics Engineers), Harvard og Vancouver.
Nedenfor finder du en introduktion til hver af disse referencesystemer.
Forfatter-årstal
APA står for American Psychological Association, der varetager og opdaterer systemet. APA bruges hovedsageligt inden for samfundsvidenskaberne og humaniora, men kan også benyttes inden for andre fagområder. Det er en af de mest benyttede referenceystemer.
Find de officielle retningslinjer for brug af APA her: Den officielle APA-style blog
Eksempler:
Teksthenvinsing:
Referencelisten (kaldes 'Referencer'):
Forfatter-årstal
MLA står for Modern Language Association, der varetager og opdaterer systemet. MLA bruges hovedsageligt inden for humaniora, men benyttes også inden for samfundsvidenskaberne. MLA er her kategoriseret som "forfatter-titel" selvom "forfatter-titel" nok ville være mere præcist, da titlen på kilden sættes før årstallet på i litteraturlisten og årstallet ikke nævnes i teksthenvisningerne.
Find de officielle retningslinjer for brug af MLA her: MLA Style Center
Eksempler:
Teksthenvinsing:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall 10)
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall).
Referencelisten (kaldes 'Works Cited'):
Bog:
Neville, Colin. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg., Open University Press, 2010.
Bogkapitel:
Neville, Colin. “The ‘what’ and ‘when’ of Referencing”. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., Open University Press, 2010, s. 14–27.
Numerisk
Chicago-systemet er varetaget University of Chicago, og består af variationer, én der bruger forfatter-årstal og én der bruger nummerisk form. Forfatter-årstal benyttes oftest inden for humaniora, mens den numeriske benyttes inden for samfundsvidenskaberne. Forskellen ligger altså i teksthenvisningerne, mens referencenlisten ser ens ud, dog med den forskel, at det bliver kaldt en bibliografi i den numeriske, og referencer i forfatter-dato versionen.
Ved den numerisk variation laves oprettes en fodnote, hvor der kan findes en længere reference. Første gang en kilde er nævnt på siden, er henvisningen i fodnoten den samme som finde i litteraturlisten, mens den de efterfølgende gange er en forkortet version.
Find de officielle retningslinjer for brug af Chicago her: Chicago Style Quick Guide
Eksempler:
Teksthenvinsing:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts”¹
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen¹
I fodnoten:
¹Mike Thelwall, “Are Classic References Cited First? An Analysis of Citation Order within Article Sections”, Scientometrics 120, nr. 2 (1. august 2019): 10, https://doi.org/10.1007/s11192-019-03142-8.
²Thelwall, “Are Classic References Cited First?”
Bibliografi (kaldes 'Bibliografi'):
Bog:
Neville, Colin. 2010. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Maidenhead: Open University Press.
Bogkapitel:
Neville, Colin. 2010. “The ‘what’ and ‘when’ of Referencing”. I The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., 14–27. Maidenhead: Open University Press.
Forfatter-årstal
Chicago-systemet er varetaget University of Chicago, og består af variationer, én der bruger forfatter-årstal og én der bruger nummereret form. Forfatter-årstal benyttes oftest inden for humaniora, mens den nummererede benyttes inden for samfundsvidenskaberne. Forskellen ligger altså i teksthenvisningerne, mens referencelisten ser ens ud, dog med den forskel, at det bliver kaldt en bibliografi i den numeriske, og referencer i forfatter-dato versionen.
Find de officielle retningslinjer for brug af Chicago her: Chicago Style Quick Guide
Eksempler:
Teksthenvinsing:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall 2019, 10)
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall 2019).
Referencelisten (kaldes 'Referencer'):
Bog:
Neville, Colin. 2010. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Maidenhead: Open University Press.
Bogkapitel:
Neville, Colin. 2010. “The ‘what’ and ‘when’ of Referencing”. I The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., 14–27. Maidenhead: Open University Press.
Forfatter-årstal
Harvard-systemet er i modsætning til flere andre referencesystemer ikke forbundet med en specifik institution eller organisation, der sætter retningslinjer og opdatere reglerne. I stedet er det nærmere en betegnelse for "forfatter-årstal"-typen, når den benyttes inden for de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområder.
Find en mere udførlig guide til brug af Harvard her: Mendeleys guide
Eksempler:
Teksthenvinsing:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (Thelwall, 2019, s. 10).
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (Thelwall, 2019).
Som Thelwall (2019) fremhæver…
Referencelisten (kaldes 'Referencer'):
Bog:
Neville, C. 2010. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udgave. Maidenhead: Open University Press.
Bogkapitel:
Neville, C. 2010. ‘The “what” and “when” of referencing’. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udgave. Maidenhead: Open University Press, s. 14–27.
Numerisk
IEEE står for Institute for Electrical and Electronics Engineers, der varetager og opdaterer systemet. IEEE bruges hovedsageligt inden for ingeniørfagene, computer science og andre lignende fagområder. Ved teksthenvisningerne angives et nummer, der henviser til en bestemt kilde. På litteraturlisten er kilderne sorteret efter dette nummer, fremfor forfatterens navn, hvilket er tilfældet ved forfatter-årstal typen.
Find de officielle retningslinjer for brug af IEEE her: IEEE Style Manual
Eksempler:
Teksthenvinsing:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” [1, s. 10]
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen [1].
Referencelisten (kaldes 'Referencer'):
Bog:
[1] C. Neville, The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg. Maidenhead: Open University Press, 2010.
Bogkapitel:
[1] C. Neville, “The ‘what’ and ‘when’ of referencing”, i The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg., Maidenhead: Open University Press, 2010, s. 14–27.
Numerisk
Vancouver-systermet er varetaget og opdateret af NLM, der er United States Library of Medicine. Vancouver-systemet bruges hovedsageligt inden for de medicinske fagområder. Ved teksthenvisningerne angives et nummer, der henviser til en bestemt kilde. På litteraturlisten er kilderne sorteret efter dette nummer, fremfor forfatterens navn, hvilket er tilfældet ved forfatter-årstal typerne af referencesystemerne.
Find de officielle retningslinjer for brug af Vancouver her: Citing Medicine
Eksempler:
Teksthenvinsing:
“It seems that highly cited papers may not make direct contributions to scholarship in a way that is proportional to their citation counts” (1, s. 10)
Forskning indikerer, at velciterede artikler i høj grad er inkluderet for at sætte dagsordenen (1).
Referencelisten (kaldes 'Referencer'):
Bog:
(1) Neville C. The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism, 2. udg. Maidenhead: Open University Press, 2010.
Bogkapitel:
(1) Neville C. The “what” and “when” of referencing. I: The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. 2. udg. Maidenhead: Open University Press; 2010. s. 14–27.
Ibid. er en forkortelse af det latinske ord ibidem, og betyder samme sted. Ibid. bruges i teksthenvisninger, når man henviser til den samme kilde flere gange i træk.
Dette kan gøre læseoplevelsen bedre især inden for forfatter-årstal systemerne, hvor teksthenvisningerne kan være lange. Du skal dog være opmærksomhed, at man inden for de seneste år er gået væk fra brugen af ibid. blandt de fleste referencesystemer
Både APA og MLA tillader ikke brugen af ibid., mens Chicago anbefaler imod at bruge ibid.
Guiden på denne side giver blot et overblik over de forskellige referencesystemer. Nedenfor finder du mere udførlige guides, til hvert referencesystem.
Find de officielle retningslinjer på:
Den officielle APA-style blog af American Psycholgical Association
Find de officielle retningslinjer på:
MLA Style Center af Modern Language Association
Find de officielle retningslinjer på:
Chicago Style Quick Guide af University of Chicago
Harvard-systemet har ikke en officiel institution eller organisation, der definerer retningslinjerne.
For en mere generel guide til brug af Harvard benyt dette link til referencehåndteringsværktøjet Mendeley's guide til brug af Harvard.
Find de officielle retningslinjer på:
IEEE Style Manual af Institute for Electrical and Electronics Engineers
Find de officielle retningslinjer for brug af Vancouver beskrevet i Citing Medicine (2. udg.) på linket nedenfor.
Citing Medicine publiceret af United States National Library of Medicine
