Skip to Main Content

Referencehåndtering: Undgå plagiering

Undgå plagiering

UNDGÅ PLAGIERING

Plagiering er betegnelsen for, at du bruger andres idéer, teorier, figurer, tekster, datamateriale osv. uden at lave kildehenvisninger og dermed lader dem fremstå som dine egne. Plagiering er både et brud på god akademisk skik og et brud på ophavsretten.

Det er også muligt at selvplagiere, ved at genbruge tekst eller datamateriale fra tidligere opgaver og projekter uden at det fremgår tydeligt.

Alle former for plagiering bliver taget alvorligt om end årsagen er bevidst eksamenssnyd eller på grund af glemsomhed. I værste tilfælde kan plagiering medføre annullering af eksamensresultat og bortvisning fra universitetet.

Du undgår plagiering ved altid at kildehenvise og bruge de andre guides på denne side. Læs om vores guide i hvordan du kildehenviser på dette link.

Husk kildehenvisninger ved parafraser

HUSK KILDEHENVISNINGER VED PARAFRASER 

Langt de fleste husker altid kildehenvisning med sidetal når de bruger et direkte citat fra en andens tekst. Det er dog lige så vigtigt at huske kildehenvisningerne når du laver parafraser eller referater af andres tekstmateriale.  

En parafrase er en omformulering af et udsagn/argumentation i en eller flere kilder. Parafraser er et vigtigt redskab til at vise, at du har forstået en kilde og kan præsentere de forskellige forskeres ståsteder inden for et givent forskningsområde. Da du skriver parafraser med egne ord, kan det være nærliggende at tro, at man ikke skal lave en kildehenvisning, men det er meget vigtigt at man altid laver en kildehenvisning - og de fleste referencesystemer anbefaler også at man inkluderer sidetal.

Et referat minder meget om en parafrase, men vil ofte være en opsummering af et dokument på et mere generelt plan. Af samme årsag vil et sidetal sjældent være relevant i kildehenvisningen, da man jo repræsentere hele kildens indhold, men en kildehenvisning vil altid være nødvendig.

Test din viden om plagiat

TEST DIN VIDEN OM PLAGIERING

Man kan nogle gange komme i tvivl om, hvornår der skal plagieres. 

Test din viden på dette link fra Stop Plagiat Nu, for at tjekke om du nu har styr på reglerne.