Skip to Main Content

Open Access: Forlagsaftaler med Open Access

Open Access på Roskilde Universitet

Find alle RUC's forlagsaftaler med Open Access

JOURNAL FINDER

Alle de tidsskrifter, der indgår i KB's aftaler om forlags-Open Access kan slås op via Journal Finder.

Det Kgl. Biblioteks Journal Finder hjælper dig med at finde tidsskrifter, der er omfattet af aftaler om Open Access-publicering.

Journal Finder giver dig mulighed for at søge efter tidsskrifter, der indgår i de nationale licensaftaler om Open Access-publicering uden betaling af Article Processing Charge (APC). Du vil også kunne finde tidsskrifter, hvor der gives rabat på APC. Du behøver hverken at oprette en brugerprofil eller logge ind for at benytte Journal Finder. Du skal blot vælge din institution for at få præcise søgeresultater.

I Journal Finder kan du også finde vigtige oplysninger om de enkelte aftaler, herunder hvilke Creative Commons-licenser der kan vælges, om aftalen indeholder en begrænset kvote af artikler, og hvilke artikeltyper der er inkluderet.

Læs mere om KB's licensaftaler, og status på de enkelte forlag herunder.

Open Access aftaler

LICENSAFTALER FOR RUC DER DÆKKER OPEN ACCESS

Forskere på Roskilde Universitet er berettigede til forskellige APC-rabatter og waivers til tidsskriftartikler. Aftalerne er forhandlet med forlagene af Det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium.

Det vil sige at:
· Du ikke skal betale, eller får rabat på Article Processing Charge (APC).
· Artiklen kan publiceres med en af CC BY-licenserne.
· Artiklen umiddelbart bliver tilgængelig som Open Access i forlagets version.
· Artiklen kan arkiveres i RUC's Pure uden embargoperiode.

For at bruge aftalerne, er der følgende generelle betingelser:

  • Gæsteforskere og emeriti er ikke omfattet af aftalerne.
  • For at være berettiget APC-rabatter og -waivers skal corresponding author være RUC-affilieret, når artiklen accepteres til publicering.
  • Hvis der er mere end én corresponding author, er det vigtigt, at det er corresponding author fra RUC, der står for submission, da waiveren eller rabatten ellers ikke vil blive aktiveret.
  • Der er et nationalt loft på årligt antal publicerede Open Access-artikler ved publicering i aftalerne med Cambridge University Press, Springer, Taylor & Francis og Wiley. Hvis du derfor publicerer under en bevilling, der stiller krav om Open Access-publicering uden embargo (fx. Horizon), anbefales det derfor at kontakte RUb Forskersupport via forskersupport@kb.dk, før der submittes til et tidsskrift i en af fire ovenstående aftaler.
  • De enkelte aftaler gælder typisk kun visse publikationstyper. Tjek ved hver enkelt tidsskrift, hvad der gælder netop dér via Journal Finder.

Alle oplysninger er vejledende og ændringer kan forekomme.
Roskilde Universitetsbibliotek er ikke ansvarlig for, at et forlag ændrer pris, rabat eller licensform.

Find alle RUC's forlagsaftaler herunder.

Association for Computing Machinery (ACM)

Det Kgl. Bibliotek har indgået en tre-årig aftale med Association for Computing Machinery om, at der kan publiceres Open Access i samtlige af deres tidsskrifter i 2024-2026 uden betaling af APC.

Der er ikke noget årligt loft på det antal artikler, der kan publiceres under aftalen.

Du kan læse mere om aftalen via https://pro.kb.dk/licensservice/open-access/acm

Cambridge University Press

Det Kgl. Bibliotek har indgået en tre-årig aftale med Cambridge i perioden fra 2023-2025.
Aftalen indeholder mulighed for at publicere uden APC-betaling i en række af Cambridge's tidsskrifter.

OBS!
Der er et loft (cap) over årligt antal publiceringer i Cambridge-aftalen. Forskere, der ønsker at publicere ved Cambridge University Press, og har en bevilling, der kræver OA uden embargo (fx. Horizon Europe), skal derfor være opmærksomme, da de risikerer at udgive uden OA-sikret rettighed.
Når loftet/cap nås, vil der blive tilbudt 10% rabat på APC hos forlaget.
Skriv til Roskilde Universitetsbibliotek på forskersupport@kb.dk, så vil vi prøve at hjælpe dig bedst muligt.

Du kan læse mere om aftalen på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside her: https://pro.kb.dk/licensservice/cambridge-university-press

Elsevier

Det Kgl. Bibliotek har indgået en fire-årig aftale med Elsevier i perioden 2025-2028.
Aftalen indeholder mulighed for at publicere uden APC-betaling i en række af Elseviers tidsskrifter.

Der er ikke er noget årligt loft på det antal artikler, der kan publiceres under aftalen.

Du kan læse mere om aftalen via https://pro.kb.dk/licensservice/open-access-licensaftaler/elsevier

Insitute of Physics (IOP)

Det Kgl. Bibliotek har indgået en treårig aftale med IOP i perioden fra 2023-2025.
Aftalen indeholder mulighed for at publicere uden APC-betaling i en stor del af IOPs tidsskrifter, dog undtaget Society Journals.

Der er ikke noget årligt loft på det antal artikler, der kan publiceres under aftalen.

Du kan læse mere om aftalen på KB's hjemmeside her: https://pro.kb.dk/licensservice/iop-publishing

SCOAP3

Det Kgl. Bibliotek har forhandlet den såkaldte SCOAP3-aftale for årene 2025-2027, der omfatter udvalgte tidsskrifter fra forskellige forlag:

APS Physics: Physical Review C, Physical Review D, Physical Review Letters
Elsevier: Nuclear Physics B og Physics Letters B
IOP Publishing: Chinese Physics Journal C
Jagiellonian University: Acta Physica Polonica B
Oxford University Press: Progress of Theoretical and Experimental Physics
Springer: European Physical Journal C og Journal of High Energy Physics

For disse tidsskrifter er der, uanset vilkårene i de forlagsaftaler, der er beskrevet på denne side, intet publiceringsloft.

Springer

Det Kgl. Bibliotek har indgået en fire-årig aftale med Springer i perioden fra (marts) 2023-2026.
Aftalen indeholder mulighed for at publicere uden APC-betaling i en række af Springers tidsskrifter.

OBS!
Der er et loft (cap) over årligt antal publiceringer i Springer-aftalen. 
Loftet for 2025 er nået pr. 5. november. 

Der ydes herefter ingen rabat på Article Processing Charge (APC), hvis en artikel bliver accepteret i perioden 5. november til 31. december 2025 (inkl.).
Forskere, der ønsker at publicere ved Springer, og som er fundet under en bevilling, der kræver OA uden embargo (fx. Horizon Europe), skal derfor være opmærksomme, da de risikerer at udgive uden OA-sikret rettighed.
Skriv til Roskilde Universitetsbibliotek på forskersupport@kb.dk, så vil vi prøve at hjælpe dig bedst muligt
.

Du kan læse mere om aftalen på KB's hjemmeside her: https://pro.kb.dk/licensservice/springer-compact

Taylor & Francis

Det Kgl. Bibliotek har indgået en fem-årig aftale med Taylor & Francis i perioden fra 2024-2028.
Aftalen indeholder mulighed for at publicere uden APC-betaling i en række af Taylor & Francis' tidsskrifter.

OBS!
Der er et loft over årligt antal publiceringer i T&F-aftalen.
Loftet for 2025 er nået pr. 15. november.

Der ydes herefter ingen rabat på Article Processing Charge (APC), hvis en artikel bliver accepteret i perioden 15. november til 31. december (inkl.).
Forskere, der ønsker at publicere hos T&F, og som er fundet under en bevilling, der kræver OA uden embargo (fx. Horizon), skal derfor være opmærksomme, da de risikerer at udgive uden OA-sikret rettighed. Skriv til Roskilde Universitetsbibliotek på forskersupport@kb.dk, så vil vi prøve at hjælpe dig bedst muligt
.

Du kan læse mere om aftalen på KB's hjemmeside her: https://pro.kb.dk/licensservice/taylor-francis

Wiley

Det Kgl. Bibliotek har indgået en fire-årig aftale med Wiley i perioden fra 2022-2025.
Aftalen indeholder mulighed for at publicere uden APC-betaling i en række af Wileys tidsskrifter.

OBS!
Der er et loft over årligt antal publiceringer i Wiley-aftalen.

Loftet for 2025 er nået den 3. oktober.
Forfattere får en APC-rabat på 15% efter loftet er nået, hvis de vælger at udgive deres artikler Open Access.

Forskere, der ønsker at publicere hos Wiley, og som er fundet under en bevilling, der kræver OA uden embargo (fx. Horizon), skal derfor være opmærksomme, da de risikerer at udgive uden OA-sikret rettighed. Skriv til Roskilde Universitetsbibliotek på forskersupport@kb.dk, så vil vi prøve at hjælpe dig bedst muligt.

Du kan læse mere om aftalen på KB's hjemmeside her: https://pro.kb.dk/licensservice/wiley-aftale-2022-25

Publicér OA med rabat

RABATAFTALER

For nogle forlag er der ikke forhandlet en fuldstændig fritagelse for APC, men en rabat, der kan opnås som forsker ansat på RUC.

For nuværende er der indgået aftale med de fire forlag herunder.

American Society for Microbiology (ASM)

RABATAFTALE PÅ ASM

Disse titler fra ASM er inkluderet:

  • Antimicrobial Agents and Chemotherapy®
  • Applied and Environmental Microbiology®
  • Infection and Immunity®
  • Journal of Bacteriology®
  • Journal of Clinical Microbiology®
  • Journal of Virology®


Forfattere (alle ansættelsestyper) kan publicere uden at betale APC, men dog med en page charge fee.
Der gives 25% rabat i page charges, hvis man er corresponding author ansat på en abonnerende institution, og 63% rabat i page charges, hvis man er corresponding author ansat på en abonnerende institution OG også er personligt medlem af ASM.

American Chemical Society (ACS)

Det Kgl. Bibliotek har lavet aftale om rabat på publicering hos ACS. Der kan opnås 250 USD rabat (tjek dog forlagets hjemmeside for evt.ændringer her.)
Rabatten gælder både Gold og Hybrid Open Access.

Bristol University Press og Policy Press

Det Kgl. Bibliotek har indgået aftale om 20% APC rabat på artikler fra Bristol University Press og Policy Press.
Du kan læse mere om aftalen direkte hos forlaget her

Proceedings of the National Academy of Sciences

Det Kgl. Bibliotek har lavet aftale om rabat på publicering hos PNAS. Der kan opnåes 500 USD rabat på APC på Open Access publicering.
Rabatten fremgår af forlagets hjemmeside og kan løbende ændres. Se mere her

ANSVARET ER DIT. Denne guide er til inspiration og generel vejledning og erstatter derfor ikke personlig, juridisk eller akademisk rådgivning. Det er dit ansvar at sikre, at du overholder gældende regler.