Skip to Main Content

Forskningsregistrering på RUC : Projekter

Indberetning af projekter

PROJEKTER I PURE

Som forsker ved Roskilde Universitet har du mulighed for at præsentere og formidle projekter via Pure. Dette gælder alle former for projekter, uanset område, finansiering, størrelse og antallet af tilknyttede personer.

Det er interessant for profileringen af RUC, at du fremviser både større og mindre projekter, både Ph.d.-projekter, mindre interne projekter samt større projekter, der har modtaget eksterne bevillinger. Inddateringen af projekter kan til formidling af dit arbejde og fremvisning af dit forskningsnetværk. For en del bevillinger er det desuden et krav, at der oprettes en side for projektet, og dette kan i et vist omfang honoreres gennem Pure og dermed udstillingen på RUC's forskningsportal 

Ud over at beskrive projektet og præsentere dokumenter og links, kan en projektside fremvise både interne og eksterne samarbejdspartnere, og hvilke organisationer de repræsenterer. Desuden kan du angive, hvilken rolle du selv og de øvrige forskerne har i projektet (projektleder, deltager mv.). Man skal også oplyse om projektet er et forskningsprojekt, rådgivningsprojekt eller andet, samt angive en projektperiode.  

RUC arbejder med at registrere og fremvise projekter indenfor bæredygtighed og projekter der arbejder indenfor FN’s verdensmål. Du må derfor meget gerne tilknytte verdensmål til projektet, samt relevante emneord.

En af Pures stærke sider er muligheden for at sammenkæde relevant indhold. Du kan således tilknytte registrerede poster fra modulerne Priser, Publikationer, Presse/medie og andre Projekter, der herefter fremgår af visningen i portalen. Omvendt kan projektet også relateres til eksempelvis Aktiviteter, Publikationer, m.m. og udstilles sammen med dette indhold.

Manual

MANUAL

Følg linket herunder, og find en manual, der beskriver, hvordan projekter skal angives i Pure.

https://typo3.ruc.dk/fileadmin/assets/forskning/Forskningsportal/websites/Manualer/Visning-af-projekt-i-Pure.pdf

Har du spørgsmål til indberetning af projekter, kan du kontakte rucforsk@kb.dk

ANSVARET ER DIT. Denne guide er til inspiration og generel vejledning og erstatter derfor ikke personlig, juridisk eller akademisk rådgivning. Det er dit ansvar at sikre, at du overholder gældende regler.