Roskilde Universitetsbibliotek tilbyder en række services til dig som forsker, både når det drejer sig om din forskning, dine publikationer og din undervisning.
Vi kan blandt andet hjælpe med at skaffe den nødvendige forskningslitteratur og hjælpe med at gøre kursuslitteraturen til din undervisning tilgængelig for dine studerende.
Vi vejleder også gerne i valg af publikationskanaler i samarbejde med den enkelte forsker, således at den enkeltes publiceringsstrategi kan matche både bla. Open Access samt eventuelle fondskrav.
Som noget nyt tilbyder vi også hjælp til litteraturreviews og licenser til Covidence. Læs mere her.
Desuden kan vi hjælpe når du har spørgsmål i forbindelse med data management planer (DMP), publicering af forskningsdata, digitale arkiver eller andre forespørgsler vedrørende håndtering af forskningsdata.
Finder du ikke det, du søger i vores LibGuides, så kontakt bibliotekets forskersupport eller din institutkontakt.
Hvert af Roskilde Universitets fire institutter har kontaktpersoner fra biblioteket:
Institut for Kommunikation & Humanistisk videnskab (IKH): Lars Jørgensen & Inger Berling Hyams
Institut for Mennesker & Teknologi (IMT): Sille Julie J. Abildgaard & Sacha Zurcher
Institut for Naturvidenskab & Miljø (INM): Sidse Louise Schelde & Inger Berling Hyams
Institut for Samfundsvidenskab & Erhverv (ISE): Sacha Zurcher & Lars Jørgensen
Hvis du har brug for hjælp til et litteratur review eller litteratursøgning, kan du booke en bibliotekar i en time.
Udfyld formularen med så mange oplysninger som muligt om dit forskningsprojekt eller emne. Jo mere vi ved om dit projekt, des bedre kan vi hjælpe dig. Herefter vil du blive kontaktet så mødetid kan aftales. Drejer det sig specifikt om literatur reviews, så har vi en dedikeret service til hjælp med dette.
Det er ikke muligt at booke her-og-nu og du skal regne med et par dages ventetid. I travle perioder har vi længere ventetid.
Kan du ikke deltage i vores udbudte kurser eller har du behov for et særligt tilrettelagt kursus? Vi skræddersyr gerne et kursus inden for bibliotekets fagområde, der matcher dine behov. Det eneste krav er, at der skal være mindst 4 deltagere. Kontakt os for at rekvirere et kursus.
I samarbejde med Enheden for Akademisk Efteruddannelse (EAE) tilbyder vi en række kurser til forskere og Ph.d. studerende.
Vi tilbyder bl.a. kurser i:
Læs mere og tilmeld dig her.
På Roskilde Universitetsbibliotek tilbyder vi en række specialiserede kurser designet til at styrke dine forsknings- og undervisningskompetencer. Vi tilbyder to typer kurser: skræddersyede kurser, der tilpasses dine specifikke behov, og kurser i samarbejde med Enheden for Akademisk Efteruddannelse (EAE). Find vores kurser her.
Du er altid meget velkommen til at kontakte bibliotekets forskersupport team med spørgsmål eller hvis du har brug for hjælp eller rådgivning inden for bibliotekets kompetenceområder. Skriv til os på forskersupport@kb.dk
Spørgsmål vedrørende forskningsregistrering og Citizen Science kan sendes direkte til rucforsk@kb.dk
Biblioteket samarbejder med uddannelserne om at indlejre undervisning i informationssøgning i metodekurser eller fagkurser, såvel på bachelor som på kandidatniveau. For specialestuderende tilbydes kurser integreret med specialeseminarer. For mere information kontakt venligst undervisningskoordinator Inger Berling Hyams.