Skip to Main Content
It looks like you're using Internet Explorer 11 or older. This website works best with modern browsers such as the latest versions of Chrome, Firefox, Safari, and Edge. If you continue with this browser, you may see unexpected results.

Litteratursøgning på Roskilde Universitetsbibliotek: Bibliotekets databaser

Guide til brug af Roskilde Universitetsbiblioteks ressourcer


Udover soeg.kb.
dk kan det være en god idé at søge efter artikler i bibliotekets databaser. Soeg.kb.dk henter en del artikler fra baserne, men ikke alt bliver vist. I baserne har du også flere muligheder for at afgrænse din søgning, så den bliver mere specifik. Generelt om databaserne kan det siges at:

 

  • De kan indeholde tidsskriftsartiklerrapporterkonferencebidrag, magasiner, aviser og meget mere
  • Nogle baser indeholder bøger, men søger du specifikt efter bøger, er det bedre at bruge soeg.kb.dk
  • De kan være emnespecifikke eller multidisciplinære
  • Du kan ofte få adgang til fuldtekster men ellers har du mulighed for at se abstracts og citationer
  • Mange databaser ser forskellige ud, men kan generelt det samme. Nogle baser har specifikke funktioner, som du kan læse mere om under deres Hjælp sider.
  • Du kan også anvende de boolske operatorer, trunkering, frasesøgning m.v. i baserne. Har du en god søgestreng, kan du kopiere den over i baserne.
  • Du kan få adgang til databaserne når du sidder derhjemme ved at logge ind med dit single sign-on.
  • Kan blive kaldt artikeldatabaser, elektroniske ressourcer, online databaser etc. Kært barn har mange navne.

Universielle databaser

ProQuest Central er en stor multidisciplinær database med adgang til mere end 47 emnespecifikke baser. Du kan vælge at søge i alle baserne på én gang eller udvælge specifikke baser alt efter dit emne. Basen dækker litteratur indenfor flg. emner: Business, Science and Technology, Health and Medical, Social Sciences, Arts and Humanities og News. Du kan læse mere om basen HER
 

EBSCOhost er som ProQuest Central en stor multidisciplinær database hvor du ligeledes har mulighed for at søge bredt i alle baser på én gang, eller at udvælge nogle mere emnespecifikke.
 

SCOPUS er en stor multidisciplinær base med fuldtekster, citationer og abstracts fra peer-reviewed tidsskrifter, fagblade, bøger, patenter og konference publikationer. Særligt for Scopus er deres meget visuelle og grafiske analysevæktøjer som kan give et godt overblik over dine søgeresultater. Blot tryk på Analyze results når du har din liste over resultater.


I de multidisciplinære baser ProQuest og EBSCOhost kan du søge i alle de baser de dækker på én gang. Dette kaldes også en samsøgning. Fordelen ved en samsøgning er, at du i de indledende faser af din litteratursøgning kan få et overblik over hvilke baser, som på bedste vis dækker lige præcis dit emne. Samtidig risikerer du heller ikke at misse relevant litteratur i en base, du evt. ville have valgt fra, hvis du fra start af havde valgt nogle enkelte emnespecifikke databaser. 

Ulempen er derimod, at dine søgninger ikke bliver så præcise. Du kan risikere at få meget store antal søgehits med en masse irrelevant litteratur og du kan ikke udnytte de enkelte basers særlige søgefelter og kontrollerede emneord.

Prøv dig frem. Det afhænger af dit emne, hvilken metode der er bedst, for lige netop det du sidder med.

Radio / TV / Aviser

Infomedia

I Infomedia kan du finde mere end 75 mill. artikler tilbage til ca. 1990. Infomedia dækker alle landsdækkende aviser, regionale og lokale dagblade, lokale ugeaviser, fagblade og magasiner, nyhedsbureauer, webmedier og radio- og tv-udsendelser. 

Mediestream

Mediestream indeholder mere end en million udsendelser fra Det Kongelige Biblioteks unikke samling af dansk radio og TV, biografreklamer samt 35 millioner avissider. Indholdet i Mediestream repræsenterer en lang række radio- og tv-udsendelser, bl.a. baggrundsorienterende programmer, samfund og debat, undervisningsprogrammer samt oplysning og kultur. Reklamefilmene i Mediestream består dels af biografreklamer fra perioden 1907-1995 og dels af TV 2-reklamer fra perioden 1988-2005.

Mediestream indeholder også aviser, der blev digitaliseret i et avisdigitaliseringsprojekt. Her er foreløbig mere end 35 millioner avissider blevet digitaliseret.


undefined

Emnespecifikke databaser

De emnespecifikke baser kan du enten finde på listen over databaser på bibliotekets hjemmeside, hvor vi har inddelt dem efter overordnede emner, eller du kan åbne baserne ProQuest eller EBSCOhost og læse mere dybdegående, hvad de enkelte baser dækker (se screenshot fra EBSCohost herunder).
 

undefined

Referenceartikler

En referenceartikel (også kaldet et opslagsværk eller en encyklopædiartikel) kan ses som en udvidet ordbog. Den er alfabetisk opstillet men i modsætning til en ordbog, som kort forklarer betydningen af et begreb, indeholder referenceartikler længere og mere dybdegående artikler og henvisninger. Du kan altså her få en god indføring i et emne.

Du kender sikkert allerede encyklopædien Wikipedia. I modsætning til Wikipedia er de referenceartikler du har adgang til igenenm biblioteket forskningsbaserede og dem kan du altså bruge og henvise til i dine projekter.

Du kan se en liste over opslagsværker på bibliotekets liste over databaser HER


Herunder kan du se et eksempel på en referenceartikel:

undefined