Skip to Main Content

Citizen Science Support: Introduktion til citizen science

Kontakt og services

Roskilde Universitets Citizen Science Support kan kontaktes på 

rub-cs@kb.dk

Supporten er åben for forskere, tappere og studerende, samt eksterne interessenter, fx foreninger, NGO´er, skoler, folkebiblioteker og borgere med interesse for forskning. Supporten er ny, fleksibel og eksperimenterende, og der udvikles løbende nye services med udgangspunkt i efterspurgte ønsker. 

Supporten kan bl.a. hjælpe med 

  • Generelle spørgsmål om citizen science 
  • CS-litteratur og -data management 
  • CS-workshops for forskere og studerende  
  • Sparring på (mulighederne for) CS i forskningsprojekter 
  • Bindeled-funktion mellem forskning og borgere/organisationer (hjælpe med at finde relevante borgere/organisationer, kontakt, rekruttering, fastholdelse af frivillige, faclitering af processer, kommunikation)
  • Hjælp til at komme videre i processen 

Citizen Science på Roskilde Universitet

Roskile Universitet har altid haft en målsætning om at involvere borgere og omgivende samfund i sin forskning. Derfor er citizen science - inddragelse af borgere i forskningen - også prioriteret i universitetets nuværende strategi, strategiske rammekontrakt og forskningsmålsætninger. 

Hvad er citizen science

Citizen science (CS) er en paraplybetegnelse for metoder, hvor borgere deltager i forskningsprocesser, og samarbejder med forskere om at udvikle ny viden. Borgere kan deltage på mange forskellige måder, fx ved at foreslå nye forskningsområder,  indsamle data (fx tage naturbilleder) eller udarbejde analyser. 

På Roskilde Universitet er der en målsætning om, at få involveret flere borgere i forskningsprojekter - fx via samarbejder med foreninger, skoler, NGOér eller folkebiblioteker. 

Mange CS-definitioner har følgende to kriterier:
1) Borgerne bidrager med kompetencer og aktiviteter som er et supplement til forskernes arbejde
2) Borgernes indsats bidrager til et reelt videnskabeligt resultat.

European Citizen Science Association (ECSA) beskriver 10 best practice principper, hvor især hensigtsmæssig data management, videnskabelighed, borgerdeltagelse, kommunikation af resultater og etik i borgersamarbejdet findes væsentligt. 

Fordele ved citizen science

  • Forskningsformidling
  • Forskningstroværdighed og -relevans
  • Demokratiske processer og socialt ansvar
  • Uddannelse af borgere i forhold til viden og forskning
  • Nye fællesskaber for deltagende borgere på tværs af alder, baggrund, geografi mm. 
  • Flere ressourcer, kompetencer og muligheder i forskningsprojekter, som ikke kan erhverves på andre måder
  • Kan potentielt motivere til mere bæredygtig adfærd blandt deltagene borgere, samt aktivisme indenfor klima eller sociale forhold 

Oversættelser

Citizen science kan defineres og oversættes til dansk på mange måder afhængig af kontekst og forskningsområde, eksempelvis  "medborgerforskning", "borgervidenskab", "sam-forskning" eller participatorisk forskning.

"Citizens", som typisk ikke har nogen forskerbaggrund, kan bl.a. oversættes med "borgere", "frivillige", "fritidsforskere" eller "medskabere". 

Citizen science i praksis

Masseeksperimentet 2019 var et dansk forskningsprojekt, der benyttede CS med stor succes, fordi både forskningsprojekt og borgere fik noget positivt ud af samarbejdet.

I projektet hjalp 57.000 børn og unge forskerteamet med indsamling af plastik i den danske natur. Dermed fik forskerne en dataindsamling som ellers ikke ville have været mulig, og de involverede børn og unge fik, på en sjov og anderledes måde, læring, viden og bevidsthed om plastikforurening.