Zotero er et gratis referencehåndteringsprogram, der gør det nemt at oprette korrekte kildehenvisninger og litteraturlister. Med Zotero opbygger du dit eget bibliotek med kilder, så du kan hold styr på dem og citere dem igen og igen. Zotero kan også hjælpe i dit gruppearbejde med muligheden for at dele information om referencer med hinanden.
Følg disse trin for at komme i gang med at bruge Zotero:
1. Gå til zotero.org, klik på "Log in" og vælg derefter "Register for a free account"
2. Download Zotero fra zotero.org/download
3. Download Zotero Connector fra samme side
(Zotero Connector bliver automatisk downloadet i trin 2, hvis du bruger Mac)
4. Åbn Zotero programmet og synkronisér med den konto du har oprettet
Den gratis version af Zotero har lagringsgrænse på 300 MB pr. bruger, når du synkroniserer.
Zotero består af fire dele, der alle skal sættes korrekt op, for at Zotero fungerer korrekt. Ved at følge vores fire trin for at installere Zotero sørger du for, at alle dele er installeret. De fire dele er:
En desktop-applikation, der installeres lokalt på din computer. I denne ligger dit Zotero-bibliotek lokalt. Det er med denne applikation, at du kan sortere dine kilder i samlinger, redigere information om kilderne og læse PDF-filer.
Et onlinebibliotek. Dette online/cloud-bibliotek synkroniseres med dit lokale Zotero-bibliotek, så du beholder dine kilder og referencer, hvis du skulle miste dem lokalt. Onlinebiblioteket gør det også muligt at arbejde sammen i grupper med Zotero.
Et browserplugin. Dette plugin gør det nemt at tilføje referencer direkte fra din browser til dit Zotero-bibliotek.
I Zotero kan du organisere dine kilder på flere måder.
"Mit bibliotek" er hvor dine filer som udgangspunkt bliver opbevaret. Det er muligt at oprette samlinger, så man kan organisere kilderne efter behov. Det er da vigtigt at filerne altid vil ligge i "Mit Bibliotek".
Med gruppebiblioteker, kan du oprette et nyt bibliotek, hvor filerne kilderne ligger separat fra "Mit Bibliotek". Desuden kan gruppebiblioteker deles med andre, f.eks. ens projektgruppe. Så man nemmere kan samarbejde i Zotero.
Du kan forbinde Zotero med bibliotekssytemet under indstillingen Find, så du hurtigt kan søge efter dine referencer. Det kan være brugbart i flere situationer.
Et eksempel kunne være, at du har importeret nogle referencer, hvor der ikke følger en pdf-fil med, og hvor det med Find, bliver nemmere at lokalisere filen i bibliotekssystemet. Et andet eksempel kunne være, at du bruger kapitler fra en bog, hvor du kun må downloade et begrænset antal sider.
For at sætte det op, skal du gå til Zotero -> Rediger -> Indstillinger -> Lokalisér og sæt det nedenstående ind som "Base URL":
https://soeg.kb.dk/openurl/45KBDK_KGL/45KBDK_KGL:KGL?
Herefter vil du kunne gøre brug af funktionen ovre i højre side af Zotero
Se de kommende Zotero-kurser nedenfor