Skip to Main Content

Gymnasieguide til RUb Roskilde Universitetsbibliotek: Bøger

Går du på gymnasiet og har brug for litteratur og materialer til f.eks. SRP/SOP, så er du altid velkommen på RUb!


På Roskilde Universitetsbibliotek er en bog ikke bare en bog. Vi har nemlig en hel samling af fysiske bøger, som du kan låne med hjem, men derudover har du også adgang til en lang række af e-bøger, når du befinder dig på biblioteket.

Både de fysiske bøger og e-bøgerne kan søges frem i Bibliotekssystemet HER. Er du udelukkende interesseret i at finde dem vi har stående på hylderne på biblioteket, skal du afgrænse din søgning i menuen i venstre side af skærmen til Fysiske materialer og til Roskilde UniversitetsbibliotekDu kan "låse" dine afgrænsninger, så du ikke skal indstille dem ved hver søgning.

Hvad omhandler bibliotekets bøger?

På Roskilde Universitetsbibliotek kan du finde bøger som omhandler mange forskellige emner. Dette kunne f.eks. være:

  • Filosofi og litteratur
  • Samfundsvidenskab og pædagogik
  • Geografi og naturvidenskab
  • Jura og fysisk planlægning
  • Kunst og Historie 

Søgning på bøger

Du kan søge efter bøger i Bibliotekssystemet HER

Søg på nogle emneord som passer til det du skriver om. Skal du f.eks. lave en opgave om hvordan vores kødforbrug påvirker klimaet kan du søge på ord som:

klima

"climate change"

kødforbrug

"meat consumption"
 

Husk at søge på både dansk og engelsk.

Hvor står bogen?

Når du har fundet den bog, du vil låne, kan du trykke på Se kort. Her får du vist hvilken reol bogen står på. Brug plantegningen for at finde reolen og gå efter den røde plet.

I nedenstående eksempel skal du f.eks. ned ad trappen til Plan 0 (kælderen) og hen til reol nr. 3 eller 4 i område N. Her skal du finde tallet 800.85 og de bøger, som har det nummer, er opstillet alfabetisk efter enten forfatter eller titel. Du skal finde K. Uden opstillingssignaturen er det meget svært at finde bøger.

Husk at spørge hvis du har brug for hjælp!

 

Plantegning over Roskilde Universitetsbibliotek