Skip to Main Content

Gymnasieguide til RUb Roskilde Universitetsbibliotek: Studenterrapporter

Går du på gymnasiet og har brug for litteratur og materialer til f.eks. SRP/SOP, så er du altid velkommen på RUb!


På Roskilde Universitet afsluttes hvert semester med et skriftligt projekt. Det er disse projekter du har adgang til igennem biblioteket.

Projekterne kan være alt fra en afsluttende 1. semester rapport til en bacheloropgave og et kandidatspeciale.

Fra 2005 og frem blev afleveringen af rapporter gjort digital. Dette betyder, at du kan se rapporterne online via bibliotekssystemet HER. Alle rapporter fra før 2005 kan findes i plan 0 (kælderen) på biblioteket.

Eksempler på studenterprojekter

Her er et udpluk af nogle af de titler, du kan finde blandt studenterrapporterne (klik på titlen for at komme til opgaven): 
 

Unge, kød og klima : Madvaner og kødreducering​
 

Kvinde, krop og seksualitet
 

Feminisme på Instagram : Et kommunikationsperspektiv
 

Sociale medier - Påvirkninger på identitetsdannelsen
 

Projekt om influencermarketing

Hvad må du bruge rapporterne til

Studenterrapporterne er super gode, hvis du har brug for noget inspiration til din egen opgave. Det er vigtigt, at du ikke kopierer eller refererer direkte til dem, men følgende må du til hver en tid gøre:

  • Lade dig inspirere af opsætning og layout
     
  • Overveje om deres valg af teori og metode også kan bruges i din opgave
     
  • Gennemgå litteraturlisten og se om der er gode kilder, du også kan drage nytte af
     

Men husk, du ved ikke, hvad der er givet i karakter, så vær' kritisk!​

Søgning på studenterprojekter

Du kan søge efter studenterprojekter i Bibliotekssystemet HER

Søg på nogle emneord som passer til det du skriver om. Skal du f.eks. lave en opgave om hvordan vores kødforbrug påvirker klimaet kan du søge på ord som:

klima

"climate change"

kødforbrug

"meat consumption"
 

Husk at søge på både dansk og engelsk.